Personlig træning
Personlig træning hos mig
Første træningstime hos mig starter altid med en kort samtale, således at jeg kan blive klogere på dig og din krop. Du skal være tryg ved mig og vores samarbejde og have en god fornemmelse af hvad, der skal ske. Vi skal snakke om dig og din hverdag, din motivation, dine træningserfaringer, dine mål og eventuelle skader, så jeg bedre og mere succesfuldt kan tilpasse træningen og træningsplanen til din dagligdag. Det er også vigtigt for mig, at afstemme forventningerne til forløbet og til din krop igennem samtalen. Jeg går op i at sætte ambitiøse, men realistiske mål i samarbejde med dig. Du kan typisk mere, end du tror, men i et andet tempo end du måske forventer. Hos mig findes der ikke en quick-fix løsning, – jeg går efter vedvarende resultater, om det så er vægttab, bedre træningsteknik eller noget helt tredje. Efter endt samtale vil du kort blive testet i din styrke og kondition, så jeg ved, hvor du er træningsmæssigt i forhold til disse områder – og vi derfor bedre kan se din fremgang og udvikling i det længere forløb.
Jeg træner udelukkende funktionel træning med mine klienter. Dvs. at hele kroppen er i spil hver gang vi træner og der gøres brug af få redskaber. Det er primært redskaber som primært er kettlebells, vægtstænger, TRX m.m.
Ønsker du vægttab, muskelopbygning, genoptræning, konditionstræning eller en bedre træningsteknik, og har du brug for kompetent personlig rådgivning med 100 % fokus på dig? Så er personlig træning hos mig det helt rette forløb for dig!